 |
|
Nye muligheder for at bekæmpe IT-kriminalitetJustitsministeriet02/11-2003 Justitsministeren fremsætter i næste uge et lovforslag, der skal forbedre mulighederne for at bekæmpe IT-kriminalitet. Justitsminister Lene Espersen udtaler i den anledning: "For regeringen er det af afgørende betydning, at vores lovgivning matcher den kriminelle virkelighed. Den teknologiske udvikling, der i en lang række sammenhænge er til gavn for os alle, giver desværre også mulighed for nye former for kriminelle aktiviteter. Det er derfor med stor tilfredshed, jeg i dag kan fremsætte dette lovforslag om IT-kriminalitet, der har til formål at sikre, at der i lovgivningen tages højde for disse nye kriminalitetsformer. Dette skal navnlig ske ved, at det på et tidligere tidspunkt i det faktiske hændelsesforløb bliver muligt at straffe gerningsmanden, og ved at strafferammerne for en række forbrydelser hæves. Lovforslaget gør det endvidere muligt for Danmark at tilslutte sig en rammeafgørelse fra EU og en Europaråds-konvention om IT-kriminalitet. De ændringer, som foreslås i bl.a. straffeloven og retsplejeloven, er således også udtryk for, at Danmark tager aktiv del i den internationale bekæmpelse af IT-kriminalitet." Til baggrund: 1. Lovforslaget, der i al væsentlighed bygger på en betænkning fra Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget), indeholder for det første forslag til en række bestemmelser, der vedrører såkaldte informationskrænkelser. Det foreslås, at der i straffeloven indsættes nye bestemmelser, der tager sigte på at beskytte informationssystemer, hvortil adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning (eksempelvis passwords). Beskyttelsen skal for det første gælde såkaldte kommercielle informationssystemer - dvs. informationssystemer, hvor brugen heraf forudsætter betaling - eksempelvis et abonnement til en internetavis. I forhold til disse informationssystemer foreslås det, at det skal være strafbart uberettiget at skaffe sig eller videregive adgangskoder eller andre adgangsmidler til systemerne. Beskyttelsen skal endvidere gælde ikke-kommercielle informationssystemer - eksempelvis en virksomheds interne edb-system. Efter lovforslaget skal det være strafbart erhvervsmæssigt at videregive adgangskoder til sådanne systemer eller at udbrede adgangskoder i en videre kreds eller i et større omfang. Der foreslås en tilsvarende beskyttelse for adgangskoder til særligt samfundsvigtige informationssystemer eller informationssystemer, der indeholder personfølsomme oplysninger. I forhold til både kommercielle og ikke-kommercielle informationssystemer foreslås strafferammen fastsat til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder med mulighed for, at straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Som et yderligere tiltag til beskyttelse mod informationskrænkelser foreslås det at ændre strafferammen i den eksisterende bestemmelse i straffeloven om hacking. Med lovforslaget hæves strafferammen fra bøde eller fængsel indtil 6 måneder til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder og den skærpede strafferamme, der kan anvendes ved særligt grove tilfælde af hacking, foreslås hævet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år. Det foreslås endvidere, at den skærpede strafferamme også skal kunne anvendes, hvis der er tale om hacking af mere systematisk eller organiseret karakter. Den eksisterende markedsføringslov kriminaliserer såkaldt industrispionage. Med henblik på at øge beskyttelsen af virksomheders erhvervshemmeligheder foreslås det at udvide bestemmelsen, således at den også skal kunne anvendes på personer, der har lovlig adgang til den pågældende virksomhed - eksempelvis en gæst, der i forbindelse med sit besøg uberettiget skaffer sig kendskab til virksomhedens erhvervshemmeligheder. I forlængelse heraf foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven om særligt grove tilfælde af industrispionage. Hensigten hermed er, at industrispionage, der finder sted under særligt skærpende omstændigheder - eksempelvis hvis handlingen har medført betydelig skade - skal kunne bedømmes efter denne nye bestemmelse i straffeloven, hvor strafferammen foreslås at være fængsel indtil 6 år. Efter ophavsretsloven kan visse grove ophavsretskrænkelser, herunder piratkopiering, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Med det formål at forbedre beskyttelsen mod ophavsretskrænkelser foreslås det, at strafferammen i bestemmelsen hæves til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I takt med den teknologiske udvikling begås en række ophavsretskrænkelser i dag på en anden måde end tidligere, eksempelvis ved at ophavsretligt beskyttede værker "uploades" på Internettet og derved gøres tilgængelige for andre. I lyset heraf foreslås bestemmelsen endvidere udvidet, således at det i sig selv betragtes som en skærpende omstændighed, hvis man uberettiget gør et værk tilgængeligt for andre på eksempelvis Internettet. Også i relation til ophavsretskrænkelser foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven om ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, hvilket giver mulighed for, at sådanne særligt grove overtrædelser - eksempelvis hvor krænkelsen sker med henblik på at opnå uberettiget vinding - kan straffes med fængsel indtil 6 år. 2. Endnu et element i lovforslaget er etablering af yderligere beskyttelse i straffeloven mod kriminalitet rettet mod betalingsmidler. Som led heri foreslås en ny bestemmelse, der giver mulighed for at straffe den, der uberettiget fremstiller, skaffer sig eller udbreder falske elektroniske penge med forsæt til, at disse anvendes som ægte elektroniske penge. Et eksempel på elektroniske penge kunne være Danmøntkort. Overtrædelse heraf straffes efter forslaget kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, mens straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der er tale en handling af særlig grov beskaffenhed. Der foreslås endvidere en ny bestemmelse, der skal kriminaliserer den, der med forsæt til uretmæssig anvendelse fremstiller, skaffer sig, besidder eller videregiver oplysninger, der identificerer et betalingsmiddel, der er tildelt en anden, eller foretager fremstilling mv. af såkaldt genererede betalingskortnumre. Det foreslås, at overtrædelser straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, mens straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder - eksempelvis hvis oplysninger, der identificerer betalingsmidler, videregives i en videre kreds. 3. Lovforslaget indeholder dernæst forslag, der tager sigte på i visse sammenhænge at sidestille den strafferetlige beskyttelse af elektroniske dokumenter med beskyttelsen af fysiske dokumenter. Med lovforslaget ændres bl.a. formuleringen af bestemmelsen om dokumentfalsk i straffeloven, således at det af ordlyden klart fremgår, at den omfatter både skriftlige og elektroniske tilkendegivelser, der er bestemt til at tjene som bevis. Hermed vil bestemmelsen også omfatte eksempelvis falske e-mails. Samtidig foreslås strafferammen for dokumentfalsk ændret, således at straffen fastsættes til bøde eller fængsel indtil 2 år. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. 4. Lovforslaget tager bl.a. sigte på at beskytte IT-systemer mod uberettiget angreb. Sådanne angreb kan eksempelvis have form af såkaldte e-mail-bomber, hvorved et IT-system overbelastes, og hvor ejeren eller den retmæssige bruger dermed afskæres fra at råde over systemet. Straffeloven indeholder i dag en bestemmelse om rådighedshindringer. Med lovforslaget foreslås bestemmelsen ændret, således at det med sikkerhed fremgår, at den også kan anvendes, hvis der er tale om elektroniske rådighedshindringer. Samtidig foreslås strafferammen hævet fra bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 måneder til bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffen skal efter forslaget kunne stige til fængsel indtil 2 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder, herunder hvis der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter. Uberettiget angreb mod IT-systemer kan også have form af hærværk. Med lovforslaget foreslås strafferammen for hærværk hævet fra bøde eller fængsel indtil 1 år til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det foreslås også, at grove tilfælde af hærværk, eller tilfælde, hvor der tidligere er begået lignende kriminalitet, skal kunne straffes med fængsel indtil 6 år i stedet for det nuværende strafmaksimum på fængsel indtil 4 år. 5. Med henblik på at øge politiets muligheder for at efterforske IT-relateret kriminalitet foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven, som giver politiet mulighed for at pålægge udbydere af telenet eller teletjenester at foretage såkaldt hastesikring af elektroniske data. Bestemmelsen har til formål at hindre, at elektroniske data, der kan være af betydning i politiets efterforskning, slettes som led i den normale drift hos teleudbydere mv. Med lovforslaget gives politiet således mulighed for at meddele teleudbydere mv. pålæg om at gemme sådanne elektroniske data i en periode på op til 90 dage, således at dataene eventuelt på et senere tidspunkt kan udleveres til politiet til brug for efterforskningen. Den foreslåede bestemmelse skal altså alene sikre de pågældende data mod at blive slettet mv., indtil der kan tages stilling til, om politiet er berettiget til at få dataene udleveret. Bestemmelsen giver derimod ikke i sig selv politiet adgang til at få de pågældende data udleveret - hvorvidt betingelserne for en sådan udlevering er opfyldt, vil fortsat skulle afgøres efter de gældende regler herom. |
|
|
||||||||||||
 |
|
|
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |
